22. september kl. 15:00 - 17:00 Åbninger – førstesatser! Fra barok til modernisme Korsør Kulturhus Skolegade 1, 4220 Korsør Et klassisk musikstykke består ofte af flere satser, der hver har sine temaer, sin karakter og sin dramatiske kurve. Især den første sats har en helt særlig status: det er simpelthen den man kender. Ved denne koncert skal vi kun høre åbninger, og må selv finde frem til resten. Bratschist Mette Brandt spiller bl.a. i Danmarks Underholdningsorkester, Det Kgl. Kapel og Musikberiget. Malene Thastum er pianist, og optræder som kammermusiker, akkompagnatør og repetitør.
13. oktober kl. 15:00 - 17:00 Michael Sunding, Nye sange på Halfdansk – med mere Korsør Kulturhus Skolegade 1, 4220 Korsør Ved denne koncert skal vi høre eksempler på jazzpianisten Michael Sundings helt nye projekt: ”Nye sange på Halfdansk”, hvor han sætter Halfdan Rasmussens lyrik i musik. Og det helt unikke er, at de sange her bliver spillet og sunget for allerførste gang for et publikum, inden de skal indspilles til et album. Med sig på scenen har han de to sublime musikere Peter Hansen (kontrabas) og Jesper Uno Kofoed (trommer).
17. november kl. 15:00 - 17:00 Blæsere & Strygere Korsør Kulturhus Skolegade 1, 4220 Korsør Diversum er et nyt ensemble hjemmehørende i København. Det blev grundlagt i 2023, og kernen udgøres af en blæserkvintet og en strygekvartet. Ensemblet spiller både originale værker og arrangementer – deriblandt også stykker for endnu større besætning end nonet samt rene blæser- og strygerværker. Programmet ved koncerten byder på Carl Nielsens skønne Blæserkvintet op.43, samt Louis Spohrs Nonet op. 31 og Gioachino Rossinis Sonata for 4 strygere i C-dur.
1. december kl. 15:00 - 17:00 Julegodter – Opera, Operette og Musical Korsør Kulturhus Skolegade 1, 4220 Korsør Der er lagt op til julehygge og guf for øregangene, når en veloplagt pianist og konferencier Jacob Beck gæster Marmorsalen sammen med sopranen, Lisbeth Kjærulff, der bl.a. har sunget i Det Kgl. Teater og Det Ny Teater, og for landets forskellige operakompagnier Den Fynske Opera, Den Jysk Opera og Den Ny opera, samt medvirket i flere musicals. Programmet bliver en blanding af opera, operette, musical, danske sange – og selvfølgelig julemusik – samt måske en vise eller to.