Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

Michael Sunding, Nye sange på Halfdansk – med mere

13. oktober kl. 15:00 - 17:00

Michael Sunding, Nye sange på Halfdansk – med mere

Michael Sunding, Peter Hansen og Jesper Uno Kofoed

Velkommen til en helt særlig eftermiddag med nye poetiske toner og lunefuld poesi.

Pianisten, komponisten og sangeren Michael Sunding favner både det lyse, det kraftfulde og det dybe melankolske i sit spil. En melodisk nordisk tone i grænselandet mellem jazz-influeret og klassisk anslag, der af anmelderne sammenlignes med Jan Johanssons ikoniske album ”Jazz på svenska” og bl.a. forløses på hans eget ”The Melodies of Carl Nielsen”, der blev Ugens Album på P8 Jazz. Samtidig ligger den uimodståelige medrivende begejstring og rytmiske motor i hhv gospel, blues og latin konstant på lur i fingrene, klar til at spice tingene op. Noget han bl.a. har dyrket i langvarigt samarbejde med Etta Cameron, Billy Cross og Margrete Grarup.

Som en særlig feature ved denne koncert skal vi høre eksempler på Michaels helt nye projekt: ”Nye sange på Halfdansk”, hvor han sætter Halfdan Rasmussens lyrik i musik. Og det helt unikke er, at de sange her bliver spillet og sunget for allerførste gang for et publikum, inden de skal indspilles til et album.

Med sig på scenen har han de to sublime musikere Peter Hansen (kontrabas) og Jesper Uno Kofoed (trommer). Begge er musikere af allerhøjeste kaliber – meget efterspurgte på jazzscenen og har hver for sig tusindvis af koncerter på CV’et i et væld af sammenhænge – f.eks. med Jørgen Emborg, Dreamcatchers, Putte Wickman, Tone of Voice Orchestra, Stine Michel, Jan Rørdam, Anna Kruse og mange, mange flere!

Alle tre instrumentalister rummer til overflod alt det musikalske og hjertevarmen til et dybfølt sammenspil med grooves og plads til individuelle inputs og indfald – og denne top trio konstellation, der for øvrigt også debuterer ved koncerten, vil sammen udforske og forløse både de nye sange og anden musik, som skal spilles denne eftermiddag.

OBS! Koncerten træder i stedet for den oprindeligt planlagte “PH på ny”


Læs mere på Michael Sundings WEBSITE

Tilbage til alle KONCERTER 

Pris for medlemmer: 150 kr. ikke-medlemmer: 250 kr.

Direkte link til koncerten place2book:
BILLETTER

Detaljer

Dato:
13. oktober
Tidspunkt:
15:00 - 17:00
Begivenhed Kategori:

Arrangør

Korsør Koncerterne
E-mail
kontakt@korsoerkoncerterne.dk
Se Arrangør hjemmeside

Sted

Korsør Kulturhus
Skolegade 1
4220 Korsør, 4220
Se Sted hjemmeside