Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Kladde!!!

06/11/2022 kl. 15:00 - 17:00

Bo Stief & Poul Halberg

Bo Stief & Poul Halberg – “New Dream”

To store danske musiklegender, guitaristen Poul Halberg og bassisten Bo Stief, har genoptaget samspillet. To af musikscenens allerbedste, virtuose, alsidige ikoner, som i årevis har sat deres personlige aftryk på musikken herhjemme, kan nu høres igen – sammen. De spiller et repertoire som er stemningsfuldt, lyrisk, melodisk nogle gange rocket, kaotisk, aggressivt, bluesy og legende humoristisk.

Poul Halberg er én af dansk, rytmisk musiks fornemmeste guitarister med ét ben i pop-rocken og et andet i fusions-musikken. Som stifter, sangskriver og sanger i firserbands som “Halberg-Larsen” og “Ray Dee Ohh” ramte Poul Halberg toppen af hitlisterne med en perlerække af dansprogede hits som “Magi i Luften”, “Transit” og “Jeg Vil La’ Lyset Brænde”. Ved siden af pop-rocken har Poul Halberg fra starten af karrieren slået sine folder i jazz-rocken bl.a. i samarbejde med Bo Stief, som Poul Halberg tournerede med tilbage i 1985 som en del af Bo Stiefs eget band som opfølgning på Stiefs album “Hidden Frontiers”. Idag tournerer Poul Halberg med bl.a. hustruen og bassisten Jette Schandorf i bandet “Halberg & Friends”.

Bo Stief er en åben, passioneret, alsidig musiker, mentor og komponist, der ikke kender til musikalske grænser. Han magter både kontrabassen og den 5 strengede bas. Stief spiller på en personlig, syngende og lyrisk måde og er opfindsom og banebrydende på allerhøjeste plan.
Bo Stief har i sit mere end 50 år lange virke som musiker spillet med en lang række danske og udenlandske musikere heriblandt nogle af de allerstørste internationale stjerner som Don Cherry, Miles Davis, Stan Getz,  Dizzy Gillespie, Dexter Gordon og Ben Webster. Bo Stief har udgivet to soloalbum heraf albummet “Our Songs” i 2021. I 70erne og 80erne spillede Bo Stief med danske bands som Midnight Sun, Kasper Winding, Sanne Salomonsen, Entrance, Sebastian, DR’s Big Band og Santa Cruz, sidstnævnte sammen med netop Poul Halberg.

Læs mere på Poul Halbergs WEBSITE, og på Bo Stiefs WEBSITE
Tilbage til alle KONCERTER

Pris for medlemmer: 125 kr. ikke-medlemmer: 200 kr.

BILLETTER

Detaljer

Dato:
06/11/2022
Tidspunkt:
15:00 - 17:00
Begivenhed Kategori:

Arrangør

Korsør Koncerterne
E-mail
kontakt@korsoerkoncerterne.dk
Se Arrangør hjemmeside

Sted

Korsør Kulturhus
Skolegade 1
Korsør, 4220 Danmark